PS.
Her er mer om dette:
Her er mer om dette:
(Samme link som overfor)
PS 2.
Nå er skriften overfor litt vanskelig å lese.
Men nekrologen nevner ikke, at min tipptippoldefar jobbet for (og bodde hos) Rosenkrantz, i sin ungdom.
(For å si det sånn).
Så sånn var vel det.
Bare noe jeg tenkte på.
Mvh.
Erik Ribsskog
Nå er skriften overfor litt vanskelig å lese.
Men nekrologen nevner ikke, at min tipptippoldefar jobbet for (og bodde hos) Rosenkrantz, i sin ungdom.
(For å si det sånn).
Så sånn var vel det.
Bare noe jeg tenkte på.
Mvh.
Erik Ribsskog
PS 3.
Som jeg har blogget om tidligere, så fortalte min mormor (på midten av 80-tallet) om L. C. Nyholm.
Og det var sånn (sa min mormor) at den eldste sønnen (Didrik Galtrup Gjedde Nyholm) måtte være som en far, som sine elleve yngre søsken.
Og det var visst sånn, at L. C. Nyholm ønsket å oppdra sine avkom selv.
Men så måtte han være folketingsmann for Aalborg (og Venstre).
Og det var visst fordi (står det overfor) at han måtte forsvare sine særegne synspunkter i befestnings-saken.
Og hva som var særegent, det forklares ikke.
Men dette går tilbake til Danevirke, som var et kjempestort festningsverk, som forsvarte Danmark/Norden, mot tyskerne osv., i mange hundre år.
Og når den skansen tilslutt falt.
Så måtte de bygge noe nytt.
Og så bygget de Dybbøl skanser.
Og de skansene var ikke så gode, for kun kruttet fikk betong/mur-rom.
Soldatene fikk kun treverk, å gjemme seg bak/under.
Så de ble skutt i fillebiter, av tyskerne.
(Dette leste jeg om, i en bok, på hoved-biblioteket i København.
På den tida, som jeg måtte jobbe som flaskesamler i København (våren/sommeren 2015).
Siden at jeg ikke fikk dansk personnummer (og dermed bank-konto og sosial-støtte) av 'dansk NAV').
Som jeg har blogget om tidligere, så fortalte min mormor (på midten av 80-tallet) om L. C. Nyholm.
Og det var sånn (sa min mormor) at den eldste sønnen (Didrik Galtrup Gjedde Nyholm) måtte være som en far, som sine elleve yngre søsken.
Og det var visst sånn, at L. C. Nyholm ønsket å oppdra sine avkom selv.
Men så måtte han være folketingsmann for Aalborg (og Venstre).
Og det var visst fordi (står det overfor) at han måtte forsvare sine særegne synspunkter i befestnings-saken.
Og hva som var særegent, det forklares ikke.
Men dette går tilbake til Danevirke, som var et kjempestort festningsverk, som forsvarte Danmark/Norden, mot tyskerne osv., i mange hundre år.
Og når den skansen tilslutt falt.
Så måtte de bygge noe nytt.
Og så bygget de Dybbøl skanser.
Og de skansene var ikke så gode, for kun kruttet fikk betong/mur-rom.
Soldatene fikk kun treverk, å gjemme seg bak/under.
Så de ble skutt i fillebiter, av tyskerne.
(Dette leste jeg om, i en bok, på hoved-biblioteket i København.
På den tida, som jeg måtte jobbe som flaskesamler i København (våren/sommeren 2015).
Siden at jeg ikke fikk dansk personnummer (og dermed bank-konto og sosial-støtte) av 'dansk NAV').
Men hva det var, som min tipptippoldefar hadde, av særegne synspunkter.
Det tørr jeg ikke å si helt sikkert.
Om dette med treverk-skanser (for soldatene) var min tipptippoldefar sin ide, eller ikke.
Hm.
Så sånn er det.
Bare noe jeg tenkte på.
Men men.
PS 4.
Her er mer om dette:
PS 5.
Her var det muligens lettere å lese (fra Kolding Folkeblad 10. juni 1882):
Her var det muligens lettere å lese (fra Kolding Folkeblad 10. juni 1882):
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac6ac6162-56be-453d-a286-a24f6e400b6e/query/%22maren%20gjedde%22
PS 6.
Her er mer om dette:
PS 6.
Her er mer om dette:
(Samme link som overfor)
PS 7.
(Samme link som overfor)
PS 8.
(Samme link som overfor)
PS 9.
Nå har jeg prøvd å skrive artikkelen med 'vanlig' skrift:
Nå har jeg prøvd å skrive artikkelen med 'vanlig' skrift:
'Folkethingsmand L. C. Nyholm.
Om afdøde Godsejer, hofjægermester Nyholm, Aalborgkredsens Repræsentant, skriver 'Aalb. Stiftst.': Lauritz Christian Nyholm var født i Nykøbing på Morsø den 27. august 1825. Hans Fader døde tidligt og Moderen sad med flere smaa Børn i trange kaar. Nyholm maatte derfor begynde sin Livsbane som Skriverdreng på Thisted Amtsstue.
Flere bleve imidlertid snart opmærkssomme paa den opvakte og lærelystne Dreng, og nogle Velyndere hjalp ham til et Ophold i Kjøbenhavn for at sette han i Stand til at tage dansk juridisk Examen.
I Stedet for dette gjorde han imidlertid det navnlig i den Tid næsten utrolige kunststykke, at han under store Savn og ved energisk Flid naaede til at blive høiskoleofficer, først Artilleri- og derefter Ingeniørofficer.
Endnu i hans seneste Aar stod det for ham som et av hans Livs kjæreste Minder, hvorledes han efter at være kommen saa vidt under et Besøg i sin Fødeby blev hædret af sine Bysbørn med et Festmaaltid, tillige den sidste Glæde, hans gamle Moder opplevde.
Om afdøde Godsejer, hofjægermester Nyholm, Aalborgkredsens Repræsentant, skriver 'Aalb. Stiftst.': Lauritz Christian Nyholm var født i Nykøbing på Morsø den 27. august 1825. Hans Fader døde tidligt og Moderen sad med flere smaa Børn i trange kaar. Nyholm maatte derfor begynde sin Livsbane som Skriverdreng på Thisted Amtsstue.
Flere bleve imidlertid snart opmærkssomme paa den opvakte og lærelystne Dreng, og nogle Velyndere hjalp ham til et Ophold i Kjøbenhavn for at sette han i Stand til at tage dansk juridisk Examen.
I Stedet for dette gjorde han imidlertid det navnlig i den Tid næsten utrolige kunststykke, at han under store Savn og ved energisk Flid naaede til at blive høiskoleofficer, først Artilleri- og derefter Ingeniørofficer.
Endnu i hans seneste Aar stod det for ham som et av hans Livs kjæreste Minder, hvorledes han efter at være kommen saa vidt under et Besøg i sin Fødeby blev hædret af sine Bysbørn med et Festmaaltid, tillige den sidste Glæde, hans gamle Moder opplevde.
Efter at være bleven Ingeniør blev Nyholm ansat ved Vejvæsenet, og har i denne Stilling været med til at anlægge de fleste Chauseer i det nordlige Jylland.
Den første By, han fik Bopæl i, var Aalborg, og mange ville endnu fra midt i halvtredserne kunne erindre ham herfra som den livsglade og energiske Mand, der Spredede Røre og Munterhed om sig, hvor han færdedes.
Samtidig med, at Nyholm ble forflyttet fra Aalborg, ægtede han Maren Gjedde, en Datter af en af hans tidligere Velgjørere, Justitsraad Gjedde af Høiriis og Glomstrup på Morsø, og med denne sin hustru kunde han i Aar efter 25 Aars lykkeligt Ægteskab have feiret sit Sølvbryllup.
Nyholms Virksomhetslyst tillod ham imidlertid ikke at nøjes med at opfylde sine Embedspligter; han arbeidede blandt andet ivrigt for sin Yndlingstanke i mange Aar, en havn ved Hirtshals eller et andet Sted på Jyllands Vestkyst, og foretog vidtløftige Reiser for at sætte sig ind i lignende Forhold andet Steds; saaledes opholdt han sig en Tid ved Suezkanalen.
I 1869 stillede Nyholm sig i Hjørring til Folkethinget og blev valgt paa et liberalt Mellomparti-standpunkt og repræsenterede denne kreds i 3 Aar.
Senere kjøpte han Bangsbo ved Frederikshavn, og dette i Forbindelse med en større Eiendom i Kjøbenhavn og Opdragelsen av hans 12 Bjørn optog aldeles hans Tid, og det var kun høist modstræbende, at han gav efter for de varme Opfordringer, han modtog om at stille sig i Aalborg den 24. Maj 1881.
Grunden til, at han dog gjorde det, var navnlig, at han som Militær nærede Anskuelser om Befæstnings-sagen, der betydeligt afvege fra de ellers af de sagkyndige forfægtede, og at han mente, da han Stod aldeles uafhængig, at have en Pligt til at komme frem med sine Meninger i denne Retning.
Som bekjendt blev Nyholm valgt saavel ved Valget i Maj f. A. imod kredsens tidligere Repræsentant, høiremanden Auditør Steffensen, som i Juli, da Høire opstillede en Kbm. Dyhr imod ham.
Nyholm var en ligefrem og folkelig Mand.
Der kunde til sine Tider ligesom hvile et vist Tungsind over ham; det var, som om han i sin Ungdom havde arbeidet alt for haardt, hvad ikke kunde undlade at efterlade sig Spor.
For ret at skatte hans trofaste og til Tider forunderligt barnlige Sind, skulde man som den, der skriver dette, have kjendt ham og holdt av ham Aarrætter igjennem, men selv for mere fremmede havde han med sin hjærtelige Opdtræden, forenet med ikke ubetydelig Lune, meget vindende.
Den første By, han fik Bopæl i, var Aalborg, og mange ville endnu fra midt i halvtredserne kunne erindre ham herfra som den livsglade og energiske Mand, der Spredede Røre og Munterhed om sig, hvor han færdedes.
Samtidig med, at Nyholm ble forflyttet fra Aalborg, ægtede han Maren Gjedde, en Datter af en af hans tidligere Velgjørere, Justitsraad Gjedde af Høiriis og Glomstrup på Morsø, og med denne sin hustru kunde han i Aar efter 25 Aars lykkeligt Ægteskab have feiret sit Sølvbryllup.
Nyholms Virksomhetslyst tillod ham imidlertid ikke at nøjes med at opfylde sine Embedspligter; han arbeidede blandt andet ivrigt for sin Yndlingstanke i mange Aar, en havn ved Hirtshals eller et andet Sted på Jyllands Vestkyst, og foretog vidtløftige Reiser for at sætte sig ind i lignende Forhold andet Steds; saaledes opholdt han sig en Tid ved Suezkanalen.
I 1869 stillede Nyholm sig i Hjørring til Folkethinget og blev valgt paa et liberalt Mellomparti-standpunkt og repræsenterede denne kreds i 3 Aar.
Senere kjøpte han Bangsbo ved Frederikshavn, og dette i Forbindelse med en større Eiendom i Kjøbenhavn og Opdragelsen av hans 12 Bjørn optog aldeles hans Tid, og det var kun høist modstræbende, at han gav efter for de varme Opfordringer, han modtog om at stille sig i Aalborg den 24. Maj 1881.
Grunden til, at han dog gjorde det, var navnlig, at han som Militær nærede Anskuelser om Befæstnings-sagen, der betydeligt afvege fra de ellers af de sagkyndige forfægtede, og at han mente, da han Stod aldeles uafhængig, at have en Pligt til at komme frem med sine Meninger i denne Retning.
Som bekjendt blev Nyholm valgt saavel ved Valget i Maj f. A. imod kredsens tidligere Repræsentant, høiremanden Auditør Steffensen, som i Juli, da Høire opstillede en Kbm. Dyhr imod ham.
Nyholm var en ligefrem og folkelig Mand.
Der kunde til sine Tider ligesom hvile et vist Tungsind over ham; det var, som om han i sin Ungdom havde arbeidet alt for haardt, hvad ikke kunde undlade at efterlade sig Spor.
For ret at skatte hans trofaste og til Tider forunderligt barnlige Sind, skulde man som den, der skriver dette, have kjendt ham og holdt av ham Aarrætter igjennem, men selv for mere fremmede havde han med sin hjærtelige Opdtræden, forenet med ikke ubetydelig Lune, meget vindende.
